“Kunsten er for alle. Det er bare ikke alle der ved det.”

# 01 Om uddannelsen __Når du er færdig

Når du har taget en 3-årig Visuel Hf uddannelse ved Viborg Gymnasium og Hf, har du naturligvis en fuldt gyldig Hf-uddannelse.
Hf giver adgang til både korte og mellemlange videregående uddannelser, som f.eks. sygeplejerske, pædagog, datamatiker og multimediedesigner og til lange videregående uddannelser, f.eks. ingeniør- og universitetsuddannelser.

Det visuelle grundforløb kan være med til at kvalificere dig til at søge om optagelse på en kreativ videregående uddannelse. I dag er det et krav på mange af de kreative videregående uddannelser, at man skal indsende portefølje, bestå en optagelsesprøve og/eller have en studentereksamen, før man kan blive optaget.
Det kan f.eks. være uddannelser ved designskoler, arkitektskoler, animationsuddannelser, kunstakademier, Filmskolen, uddannelser inden for medie og kommunikation, m.m.

Efter at have gennemført et visuelt grundforløb vil du være bedre rustet til at imødekomme optagelseskravene til de kreative videregående uddannelser, men du skal ansøge på lige vilkår med alle andre.

Sigurd Maltha Winther