Hjemmeopgave 2015:
EN BÆREDYGTIG FREMTID
Her er hjemmeopgaven til optagelse på det visuelle grundforløb på Visuel Hf 2015: Du befinder dig i en bæredygtig fremtid.
Selve opgaven:
Du skal visuelt beskrive livet i en bæredygtig fremtid, som du forestiller dig den. Hvordan du visuelt beskriver fremtiden, bestemmer du selv. Det kunne eksempelvis være en tegneserie, en billedcollage, en fotoserie, en skulptur, en installation, en video, en animation osv.
Et godt råd: Start med at beskrive fremtiden, der hvor du synes, den er mest spændende eller interessant. Måske nogle af disse spørgsmål kan hjælpe dig i gang:
-
Hvordan bor du?
-
Hvordan transportere du dig rundt?
-
Hvad spiser du?
-
Hvordan nedsætter man ressourceforbruget?
-
Hvad oplever du i fremtiden?
-
Hvad burde vi allerede gøre i dag, som du gør i fremtiden?
-
Savner du noget fra livet, som det leves i dag?
Det er ikke et krav, at du skal svare på disse spørgsmål – du behøver faktisk ikke svare på et eneste. Det vigtigste er, at du beskriver din forestilling om en bæredygtig fremtid visuelt.
Hvordan skal det afleveres?
Du skal aflevere din hjemmeopgave på en blog eller hjemmeside. På din blog/hjemmeside skal du tydeligt vise, hvor din opgaveløsning ligger. Derfor skal titlen være ”VHF hjemmeopgave 2015”.
Hvis du f.eks. producerer fysiske genstande, skal de altså dokumenteres digitalt gennem foto eller video, og hvis du tegner analogt, skal tegningerne scannes, så de kan vises på bloggen.På bloggen eller hjemmesiden skal du vise:
-
En kort beskrivelse om dig selv med et billede
-
En kort beskrivelse af din visuelle hjemmeopgave.
-
Din visuelle hjemmeopgave.
Sådan aflever du din hjemmeopgave:
Du skal sende en mail med blog/hjemmesides adresse til Jan Ulrik Saksø Juhl på jusj@via.dk
VIGTIGT!: I Emnefeltet/”subject” i e-mailen skal du skrive følgende: VHFhjemmeopgave2015
Til samtalen må du gerne medbringe din opgave fysisk, hvis det er muligt. Du må også gerne medbringe andet visuelt materiale, du har lavet, som du gerne vil vise frem.
Vigtige datoer
Senest mandag d. 23. marts kl.12.00 skal vi modtage din mail med link til hjemmeopgaven. Du vil modtage en mail, som bekræftelse på aflevering.
Efter d. 23. marts kl. 12.00 må du ikke ændre på indholdet på din blog eller hjemmeside.
Du modtager et brev fra Viborg Gymnasium og HF med dato og tidspunkt for samtale hos os. Samtalen ligger i perioden 25.-27. marts eller 7.-11. april. Samtalen varer ca. 30 min., hvor vi vil snakke om din hjemmeopgave og lære dig lidt nærmere at kende.
Vi ønsker dig rigtig god fornøjelse med hjemmeopgaven!
Har du spørgsmål, så kontakt Jan Ulrik Saksø Juhl på jusj@via.dk