Praktikant i efteråret 2019?

Til uddannelsen Visuel HF på The Animation Workshop søger vi en praktikant til efteråret 2019.

 

The Animation Workshop

The Animation Workshop, VIA University College i Viborg er Danmarks førende institution inden for animation og visuel fortælling med 30 års erfaring i at udvikle kompetencer og ideer til den internationale animationsindustri.

Visuel HF

Visuel HF er en unik treårig ungdomsuddannelse udbudt i samarbejde mellem The Animation Workshop og Viborg Gymnasium & HF. Ud over en almindelig HF får eleverne samtidig et års visuel grunduddannelse på The Animation Workshop. På Visuel HF arbejder vi som noget særligt på tværs af de boglige og de visuelt kreative fag, og siden 2009 har vi udviklet en særlig multimodal undervisning og pædagogik.

 

Du

 

  • er studerende eller nylig dimittend fra en relevant uddannelse.

  • har et godt overblik og kan arbejde selvstændigt – selvfølgelig med god vejledning og sparring fra os.

  • er struktureret og har gode samarbejds- og kommunikationsfærdigheder.

 

 

Praktikken

 

Vi er optaget af at give dig et varieret, oplevelsesrigt og interessant praktikophold, og praktikken bør naturligvis ses som en integreret del af din uddannelse. Opgaverne kan derfor tilrettes, men kunne eksempelvis være:

 

  • Tovholder og assistent på div. undervisningsaktiviteter og kulturevents

  • Opdatering af hjemmeside og kommunikation på sociale medier

  • Blandet kontorarbejde.

 

Samlet set vil du få praktisk erfaring og få skabt et stort netværk, som du kan gøre brug af i fremtiden. The Animation Workshop vil give dig mulighed for faglig, professionel og personlig udvikling.

 

Det unikke arbejdsmiljø er præget af en travl men altid munter og positiv atmosfære. Vi er et meget internationalt miljø, så du får brug for dine engelskkundskaber i dit arbejde. Vi forestiller os en 2-3 måneders praktikperiode med start i august 2019.

 

Mere info:

 

Du er mere end velkommen til at kontakt os for at høre nærmere om praktikken. Kontaktperson:

Jan Ulrik Saksø Chrintz Juhl, Studiekoordinator, Visuel HF: Tlf. 87 55 49 48 / Email: jusj@via.dk

 

Ansøgningen sendes til jusj@via.dk.

 

NB: Praktikstillingen er ulønnet, men vi vil naturligvis dække dine transportudgifter til og fra Viborg.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.